Brug for support?

20-års jubilæum i den danske byggebranche – fra affald til produktsucces

20-års jubilæum i den danske byggebranche – fra affald til produktsucces

04-10-2024
Det er utroligt, hvad der er sket igennem de seneste 20 år, og hvilken rejse vores produkt fermacell® har været på. For to årtier siden var fermacell® et ukendt nicheprodukt i den danske byggebranche. I dag 20 år senere er det bemærkelsesværdigt, at vi i perioden ikke har haft et eneste år uden fremgang. Byggebranchen og særligt tømrerne har i den grad taget produktet til sig, og fermacell® har i dag en ikke ubetydelig andel på +25% af de lette vægge.
Selvfølgelig er man en lille smule miljøskadet efter så mange år, men særligt i forbindelse med et jubilæum kan man godt begynde at reflektere over, hvorfor det er gået, som det er, og hvor udviklingen mon bevæger sig hen de næste 20 år. 

Generelt handler det også om, hvorfor nogen aktører i branchen eller produkter er mere succesfulde end andre. De fleste virksomheder har styr på, hvad de laver, og hvordan de gør det. Det helt store spørgsmål er hvorfor? Og her snakker vi ikke bare om det at tjene penge, men om at finde det dybere hvorfor i form af den passion og det formål, der vækker noget i os, og som får os til at føle, at vi er en del af noget større og mere meningsfuldt end bare bundlinje.
 

fermacell® er skabt for at løse et affaldsproblem

En af årsagerne til succesen er med sikkerhed, at fermacell® i bund og grund er skabt for at løse et affaldsproblem. Oprindeligt bestod fermacell® af 20% avispapir, gips og vand. Det var en tid, hvor mængderne af avispapir og ugeblade var så store, at man manglede afsætningskanaler til at komme af med det.

I dag er avispapir udskiftet med pap, og affaldsmængderne er igennem de seneste år nærmest eksploderet pga. af den stigende mængde af pakkeforsendelser.

Modsat et meget tyndt lag karton på en almindelig gipsplade indeholder en fermacell® plade hele 20% papaffald. Tilfældigvis giver papfibrene samtidigt produktet en større styrke, der dermed giver de velkendte fordele som slag- og skruefasthed, samt bedre lyd- og brandegenskaber.
 


Lige netop de 20% affald, som produktet indeholder, bliver man nødt til at sætte i en kontekst for at forstå betydningen. Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik opgiver hver husstand årligt samlet 71,74 kg pap (kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49291). Personligt er jeg dog overbevist om, at netop det tal er langt fra retvisende i dag. Men tager vi udgangspunkt i 71,74 kg, så svarer det danske forbrug af fermacell® til 250.000 husstandes papforbrug pr. år.
Helt enkelt vil et øget forbrug af fermacell® være med til at skaffe den stigende mængde pap af vejen - som hovedingrediens i nye vægge eller gulve. 
Netop bidraget til noget større og troen på, at affald, 100% genanvendelighed og genbrug bliver altafgørende for byggebranchen og samfundet, gør, at jeg i den grad har tillid til vores muligheder de næste 20 år. Helt grundlæggende tror vi på, at vores kunder og brugere ikke bare køber, hvad vi laver, men HVORFOR vi laver det. Målet er ikke at lave forretning med alle, der har behov for det, vi producerer – nej, målet er at lave forretning med dem, der tror på det, vi tror på. Tillid, loyalitet og følelsen af at gøre det rigtige er en stor del af det, der driver efterspørgslen af fermacell®. Derfor oplever vi også noget, der er betydeligt større end argumenter som slag- og skruefasthed.

Derfor vil jeg gerne sige tak til alle jer, der har taget fermacell® til sig. Tak til de tømrere, der har sat en ære i deres arbejde og i at levere kvalitet, og til alle dem, der dagligt sorterer deres pap og papiraffald. Uden jer havde vi ingen fermacell® eller nået dertil, hvor vi står i dag.
×

Trinlydsisolering og gulvvarme i ét system

fermacell® Therm25™ er den 100 % tørre løsning til dit gulvprojekt

Få en gratis læggeplan til dit projekt nu eller få rådgivning fra vores tekniske team på forhånd.
MODTAG EN GRATIS LÆGGEPLAN
×