Gratis læggeplan
Navigation
Kategorier
Produkter
Projektering & montage
Nyheder
Vigtige links
Overfladebehandling
Brandbeskyttelse
Kontakt
Mere end 1.200 værelser og et areal på 21.000 kvadratmeter, lige midt i hovedstaden. Man kan allerede se det nye Cabinn Hotel skyde op på baneterrænet over for Fisketorvet i København, og nu går arbejdet indenfor i gang. Således blev de første materialer til de lette vægge indenfor leveret til byggepladsen i denne uge.
Cabinn Hotellet på Kalvebod Brygge bliver landets største hotel, når det åbner i 2020. I to bygninger, der er 30 meter høje, vil Cabinn tage imod tusindvis af hotelgæster på gennemrejse, og derfor stilles høje krav til solide og holdbare materialer i byggeriet.
- Når man vælger kvalitetsmaterialer som her på byggeriet, får man en robust bygning, der holder i mange år og som er nem at vedligeholde efterfølgende. Det er en klar fordel især på et hotel i drift, siger Nicolai Dahlin fra ND Construction, som står for entreprisen med de indvendige skillevægge i det nye byggeri på Kalvebod Brygge.
Smalle konstruktioner giver 32 ekstra værelser
I dag består Cabinn af en række centralt beliggende lavpris-hoteller med kahytsværelser, inspireret af den effektive udnyttelse af pladsen i færge-kahytter. Netop effektiv pladsudnyttelse hjælper de rette materialer også med til:
- Når vi for eksempel anvender de mere solide og robuste fermacell fibergipsvægge vinder vi med de smalle konstruktioner store pladsbesparelser, og i sidste ende er det en fordel for hoteldriften, for de sparer mange kvadratmeter totalt set og kan derfor udnytte pladsen effektivt, siger Nicolai Dahlin.
Sidste år blev hotellet Cabinn Apartments i Ørestaden også opført med fermacell-vægge, og det blev løst så godt, at man vælger samme løsning igen:
- Da vi byggede hotellet i Ørestaden sparede vi så mange kvadratmeter, at man fik hele to ekstra værelser per etage ud af det. Det giver selvsagt en bedre totaløkonomi. På samme måde får det nye Cabinn Hotel i sidste ende hele 32 ekstra værelser fordelt på hotellets ni etager, fordi vi arbejder med smalle konstruktioner i de indvendige vægge, lyder det fra Nicolai Dahlin.
Byggeproces optimeres
Kvalitetsmaterialer er godt for driften af det færdige byggeri, men det optimerer også selve byggeprocessen. Det forklarer tømrermesteren:
-Vi kan gå i gang med at etablere skillevægge tidligere i forløbet, for fibergipsen er ikke så sårbar over for den fugt og regn, det kan blive udsat for, når bygningen ikke er helt lukket endnu. Derudover optimerer det tiden at vi kører færre lag, og at de næste fag efter os kan komme hurtige
til,”siger Nicolai Dahlin. Han leverer indvendigt tømrerarbejde på flere hotelbyggerier i Hovedstaden, hvor antallet af hotelværelser over de næste år vokser eksplosivt og hvor flere nye hoteller er undervejs lige nu.